brooke-cagle-609873-unsplash
Orla Hjort

Orla Hjort

Gør din arbejdsplads grønnere

Du kan være med til at inspirere dine kollegaer og din chef til at være mere miljøvenlig på din arbejdsplads. Her er en række tips.

Du kan være med til at inspirere dine kollegaer og din chef til at være mere miljøvenlig på din arbejdsplads. Her er en række tips.

Vælg produkter, som er miljømærket. Der findes papir, sæbe, opvaskemiddel og rengøringsmiddel som er svanemærket, hvilket betyder at de belaster miljøet mindre.

Sluk alle apparater når de ikke anvendes. Apparater som er på standby bruger stadig en del strøm, derfor er det bedst at slukke dem helt. Et tip er at gøre det let tilgængeligt at slukke flere apparater samtidigt eller ved brug af en fjernbetjening.

Hav møder online eller via telefon. Der er rejsetid at spare, samt den CO2 din transport vil udlede. Prøv at opfordre dine kollegaerne og samarbejdspartnere til at revidere deres mødeaktiviteter. Er de nødvendige? Kan man nøjes med færre fysiske møder og holde de fleste virtuelt?

Læs på skærmen eller udskriv dobbeltsidet. Prøv at undgå at printe ud og kopiere dokumenter. Se om det er muligt at læse mere på skærmen, du kan evt. skrue ned for lyset på skærmen, så dine øjne anstrenger sig mindre. Scan dokumenter ind og arkiver dem elektronisk.

Skift til et klimavenligt elselskab. Der findes både elselskaber, som udelukkende får deres energi fra vedvarende kilder og andre som både får fra vindmøller og kul, men som har en god klimapolitik.

Skift til LED belysning. Undersøg om det kan betale sig at skifte jeres elpærer ud med LED pærer.

Klimavenlig frokost. Hav 1-2 vegetariske dage om ugen. Sørg for at maden er økologisk og gerne lokalt produceret.

Server luksuriøst postevand. Byt sodavand, juice og mineralvand ud med postevand. Server postevandet i flotte kander evt. med citron skiver, agurkeskiver, citronmelisse eller mynte.

Genbrug. Papir, glas, dåser, batterier, pap, plast, elektriske artikler. Sorter så meget som muligt.

Socialt engagement og byttemarked. Ved at inddrage medarbejderne med idéforslag og fortsat udvikling vil det også kunne have en positiv effekt på medarbejdernes følelse af samhørighed. I nogen virksomheder er medarbejderne begyndt at holde byttemarkeder eller faciliteter et bord eller reol hvor medarbejdere kan sætte ting de gerne vil af med til gavn for andre ansatte.

Transport

Rejs miljøvenligt. Når ansatte tager på forretningsrejse, så vælg tog eller bus. Det mindsker CO2 udslippet gevaldigt i forhold til at tage et fly eller bilen.

Lad bilen blive hjemme. Benyt offentlig transport, cykel, el-cykel. Se om det er muligt at få et rejsekort udstedt, som en del af din løn. Tjek ud om der findes en køreordning, hvor I med fordel kan køre sammen fx via GoMore. Foreslå din arbejdsplads at anskaffer cykler, som I kan bruge til lokale ærinder.

På kontoret

Køb genbrug. Køb brugte eller miljømærket kontormøbler.

Vælg miljømærket elektronik. Invester i miljømærket elektronik og andet teknisk udstyr.

El og energi

Installer energibesparende belysning. Udskift eksisterende pærer med LED-pærer. Udskift lysstofrør med energismarte HF-armaturer med T5-lysrør.

Sidste mand slukker. Gør kontakter tilgængelige, så der kan slukkes flere apparater på én gang. Gør det helt enkelt  installér en timer.

Installer bevægelsessensorer. På toiletter, gangarealer, lagerrum, lagerhaller.

Lysdæmper. En lysdæmper gør det enkelt at tilpasse lyset, så det er behageligt samtidig med at det sparer energi.

På toilettet

Håndklæder. Hvis I er få medarbejdere kan I med fordel have hver jeres håndklæde eller et fælles håndklæde, der bliver skiftet jævnligt. På denne måde kan I spare mange papirservietter.

Fix vandhanen. Hvis hanen drypper, så skal den måske have skiftet pakning, renset filter. I kan også sætte et vandsparehoved på hanen.

Tips til chefen

Gavekort som julegave. Skip gaverne og giv i stedet en oplevelse! Giv et gavekort til biografen, en koncert, teater – vær kreativ og se hvad der er oppe i tiden.

Indfør en miljøpolitik. Det kan blandt andet være med inspiration fra ovenstående tips. Sæt mål og delmål. Mål reduktionen af Jeres elforbrug. Mål transporttid I sparer ved at holde online møder. Mål brug af økologi til frokosten og antal af kødfrie dage. Udnævn en person i virksomheden som bliver miljøansvarlig. Vælg en person, som vil se det som en sjov udfordring, da det vil give bedre resultater.

Bliv miljøsponsor. Vis firmaets engagement ved at sponsorere en miljøorganisation. Gør det tydeligt hvor mange penge og hvilke resultater sponsoratet kaster af sig. Lad evt. medarbejderne være medbestemmende i forhold til hvem I ønsker at støtte.

Med inspiration fra: www.naturskyddsforeningen.se

DEL MED DIT NETVÆRK

Share on twitter
Share on google
Share on facebook
Share on linkedin
Share on email
Close Menu