Yula Dalberg

Yula Dalberg

Leder

Derfor er vi afhængige af hinanden. Vi kan ikke blot sige at det er nogens ansvar, at nogen må gøre noget. Dig og mig er “nogen”

Ifølge undersøgelser udarbejdet af FN og Dansk Industri er virksomhederne i fuld sving med den grønne omstilling, civilsamfundet er også i gang med at handle, hvorimod det halter med politikerne. Hvis civilsamfundet fortsat mobiliseres vil det lægge et større pres på politikerne ift. at efterleve kravet fra borgerne og det vil øge efterspørgelsen på bæredygtige produkter og ydelser fra virksomhederne.

Historisk set er der eksempler på at civilsamfundet er katalysator for forandringer. Civilsamfundet har gentagende gange været accelrator for samfundsudvikling, herunder et mere solidarisk samfund, ligestilling, borgerrettigheder, menneskerettigheder. Civilsamfundet har været sammenhængskraften i forandringsprocesser.  

Civilsamfundet, eller mennesker som en flok, har en indbygget evne til at konstant forny sig, se nye muligheder, eksperimentere med nye leveformer og samfundsstrukturer. I vores demokratiske kultur opmuntrer vi til medbestemmelse og borgerinddragelse, hvor hverdagsaktivismen får lov til at udfolde sig og manifestere sig. Med inspiration fra verdensmålene og klimaforskning er det gået op for mange danskere, at vi skal have omstillet vores madforbrug, energiforbrug og generelle forbrug til en mere bæredygtig model. Der findes allerede et utal af grønne initiativer, som arrangere workshops med temaer som; Genbrug, up-cycling, reparationsværksteder, gendyrk, forhindring af madspild, byttemarkeder, lokale genbrugsstationer.

Med Center for Bæredygtig Livsstil vil vi gerne gerne være katalysator for mobiliseringen af det danske civilsamfund. Igennem artikler, som er funderet på forskning, vil vi forsøge at afklare borgere om hvilket alternativer og løsninger der findes i forhold til at foretage en grøn omstilling. Vi henvender os både til enkeltindivider, organisationer og virksomheder. Vi ønsker at være et “to go to” sted, hvor man kan få et velfunderet bud på en løsning.

juni 2018

At handle er lige præcis, hvad civilsamfundet gør. Det viser analysen “Civilsamfundets arbejde med verdensmålene”, som Globalt Fokus sammen med CISU og 92-gruppen har lanceret.

ikke mindre end 70 civilsamfunds-organisationer og viser, at næsten alle – 91 procent af de adspurgte organisationer – arbejder med verdensmålene i dag.

60 procent af organisationerne fortæller, at de bruger verdensmålene som en ’krog’ til at sætte organisationens arbejde op på verdensmålenes delmål og indikatorer. Ligeledes svarede 26 procent af organisationerne, at verdensmålene er et udgangspunkt for at justere deres arbejde.

Konsulenthuset Deloitte lavede i 2017 en undersøgelse, der viste, at 45 kommunaldirektører finder FN’s 17 Verdensmål meget relevante, og ”Verdensmål 13 Klimaindsats” og ”Verdensmål 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund” har topprioritet blandt de danske kommuner. Dette er forståeligt, når man læser rapporten fra Trafik og Byggestyrelsen fra 2016, hvor 30 % af Danmarks samlede affaldsmængde kan relateres til bygninger, som vi i øvrigt opholder os i 90% af tiden. Rapporten fra Deloitte viser dog også, at kun 11 % af de adspurgte kommuner har handlingsplaner for, hvordan de arbejder med Verdensmålene. Men danske kommuner har alle forudsætninger for at udarbejde handlingsplaner med deres arbejde i forhold til FN’s Verdensmål ved at benytte de forskellige mærkningsordninger, som er begyndt at handle specifikt på flere af emnerne. F.eks. bidrager DGNB’s kriterier til 14 af de 17 Verdensmål.

DEL MED DIT NETVÆRK

Share on twitter
Share on google
Share on facebook
Share on linkedin
Share on email
Close Menu