canadianfoodguide
Yula Dalberg

Yula Dalberg

Canadas nye kostråd er klimavenlige

Drik mere vand og spis flere planter, Canadas nye kostråd gør op med de traditionelle fødevaregrupper og portionsstørrelser. Health Canada har stilet efter at promovere en sundere kost og bedre livsstilsvalg, fremfor at fokusere på portionsstørrelser og specifikke fødevarer. Kostrådene lyder på: ”Spis proteiner”, ”vælg fuldkorn”, ”spis rigeligt med grøntsager og frugt” og ”vælg vand som din foretrukne drik”. I sektionen, hvor der normalt har stået kød og fisk, er overskriften nu protein. Her har nødder, tofu, æg har fået en visuel plads. Der er heller ikke længere en sektion, som hedder mejeriprodukter. De nye kostråd er bygget op omkring, hvad der er nødvendigt og sundt at spise, samt en mindre klimabelastende kost, da både mejeri sektionen er taget ud og der er listet animalske proteiner er udskiftet med plantebaseret proteinkilder.

Nyd maden

Ud over kostanbefalinger påpeger guiden at ikke kun fødevarerne er vigtige, men også at du er eftertænksom ift. dine madvaner, såsom at du nyder maden, spiser sammen med nogen, selv laver maden, kigger på varedeklarationer, begrænser fødevarer med et højt indhold af salt, sukker og mættet fedt og vær kritisk over for marketing af fødevarer.

Undgå kroniske sygdomme

Opdaterede anbefalinger fremhæver også fødevarer, der underminerer sund kost og fører til højere risiko for kronisk sygdom. Forarbejdede fødevarer og færdigretter med et højt indhold af sukker, salt og mættet fedt bør ikke indtages regelmæssigt, siger den nye guide.

Opdaterede anbefalinger fremhæver også fødevarer, der underminerer sund kost og fører til højere risiko for kronisk sygdom. Forarbejdede fødevarer og færdigretter med et højt indhold af sukker, salt og mættet fedt bør ikke indtages regelmæssigt, siger den nye guide.

“Kostrisici er en af de tre største risikofaktorer for kronisk sygdomme i Canada, men ernæringsvidenskab er kompleks og resulterer ofte i modstridende meddelelser. Derfor har canadiere brug for troværdige oplysninger om sund kost til at guide deres valg af fødevarer,” udtaler Hasan Hutchinson, generaldirektør for ernæringspolitik og promotion hos Health Canada. “Det er grundene til, at det var nødvendigt at revidere Canadas kostråd.”

Madpyramide uden politisk indflydelse

Sundhedsminister Ginette Petitpas Taylor udtaler at regeringen tog opdateringen af kostguiden yderst seriøst. Den er blevet udviklet med input fra nyeste forskning, sundhedseksperter og input fra fødevareindustrien er fuldstændigt elimineret for at undgå tidligere bekymringer om politisk indflydelse.

Er de danske kostråd er klimavenlige?

På Miljø- og fødevareministeriets hjemmeside står de officielle kostråd ikke længere illustreret som en madpyramide, i stedet har man valgt 10 kostråd. Lig kostrådene i Canada handler de ikke kun om fødevarerne, men rådgiver om at man skal spise varieret, ikke spise for meget og at man skal være fysisk aktiv. Der er dog stadig en kategori for mejeriprodukter, fisk og kød. Hvor man i Canada har valgt at samle disse 3 fødevaregrupper under en kategori for protein, hvor kød, fisk og mejeri fylder mindre og plantebaserede proteiner fylder mere.

COOP fortsætter med at opstille en madpyramide. I Madpyramiden anno 2011 er der sket mange nye ting: Grøntsager er rykket ned i bunden; pasta, ris, fuldkornshvedebrød og mælkeprodukter er flyttet op i midten, mens vand er blevet en del af madpyramidens bund. Madpyramiden har som noget nyt også fået et klimablik, for når man spiser efter madpyramiden, spiser man i langt de fleste tilfælde også klimavenligt.

Spiser du efter den danske madpyramidens anbefalinger proklamerer COOP, at kan du reducere din belastning på klimaet med op til 30 procent i forhold til en danskers gennemsnitlige kost. Blandt andet fordi der er skruet ned for kødet og op for det grønne.

De officielle danske kostråd er fra 2013. Det kunne derfor tænkes at klimaet medtænkes endnu mere næste gang kostrådene revideres.

KILDER

Huffington Post www.huffingtonpost.ca

Food guide Canada: www.food-guide.canada.ca

Madpyramiden: www.madpyramiden.dk

Alt om kost: www.altomkost.dk

DEL MED DIT NETVÆRK

Share on twitter
Share on google
Share on facebook
Share on linkedin
Share on email
Close Menu