mandeldrik
Yula Dalberg

Yula Dalberg

Drop mandeldrikken – Jamen var den ikke klimavenlig?

Det er dejligt nemt, når vi får løsninger serveret. Spis dette, så belaster du ikke klimaet. Der er mange klima-trends. Men hvis vi skal være seriøse bliver vi nød til at læse bagom de umiddelbare slogans. Mandelmælk er plantemælk. Plantemælk belaster miljøet mindre end komælk. Men er der tale om havremælk, rismælk eller mandelmælk? Så hvad er forskellen på at dyrke mandler eller havre?

Ifølge Euromonitor udgør plantebaseret mælk nu 12% af det globale mælkesalg. Det lyder positivt. Men vi som forbrugere bliver ikke oplyst om den miljømæssige konsekvens af dyrkningen af mandler. I Californien, hvor 80% af verdens mandler produceres mærkes konsekvenserne tydeligt. Det skyldes dels vandforbruget og at Californien de seneste år har været ramt af tørke. Det tager, hold godt fast, 6098 liter vand at producere 1 liter mandelmælk!

Konsekvensen af den stigende efterspørgelse af mandler til bl.a. mandelmælk mandel produktionen gør, at jord der skal bruges til mandelplantages hele tiden udvides og skaber en monokultur. Den monotome beplantning giver ikke er plads til forskelligt plante- og insektliv. Den såkaldte biodiversitet vil hele tiden svinde ind. Så hvis forbrugerne fortsat efterspørger mandelmælk vil det have store konsekvenser.

Mandeldrik fra f.eks. Naturli’

Her er et overblik over de forskellige mælkealternativer og deres klimabelastning

Havredrik

Havren ligger øverst på listen, fordi den har et stort udbytte per hektar, den dyrkes herhjemme, kræver ikke så mange ressourcer og udleder ikke store mængder drivhusgasser.

Risdrik

Risen har et stort udbytte per hektar og dyrkes allerede i store mængder. Det negative ved rismælk er dog, at produktionen udleder metan.

Sojadrik

Soja kan være problematisk, fordi det ikke har et særlig stort udbytte per hektar. Det vil sige, at hvis efterspørgslen på soja stiger, kan det medføre at produktionen rykkes til tropiske områder, hvor der vil blive fældet regnskov.

Komælk

Animalske produkter er generelt ikke gode for klimaet. I forhold til komælk handler det delvist om, at køerne udleder metan, og delvist om at det både kræver meget foder, vand og store arealer at holde kvæg.

Mandeldrik

Mandlerne er nederst på listen, fordi det er meget få steder i verden, mandlerne dyrkes, og de kræver meget vand. Så hvis efterspørgslen på mandelmælk stiger, vil det kræve enorme mængder vand, som så vil blive taget fra andre produktioner – der måske er mere klimavenlige. (Kilde: Torben Chrintz, Concito)

Løsning: I Europa er det bedst at vælge havremælk og dernæst rismælk.

Kilder:
The Guarding www.theguardian.com/food
Concito: www.concito.dk

DEL MED DIT NETVÆRK

Share on twitter
Share on google
Share on facebook
Share on linkedin
Share on email
Close Menu